Hvor og hvornår?

 

Sted: Bramming Kultur- og Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming

Dato: lørdag d. 10. januar 2026

Tid: kl. 09.00-18.00 (dørene åbner kl. 08:00)

 

Praktisk information

 

Hvem kan deltage

ALLE kan deltage, eventen er dog mest af alt lavet til hold, der ønsker en oplevelse udover det sædvanlige. 

Deltagelse for børn under 15 år kræver, at en myndig voksen er til stede, enten mens barnet cykler eller under hele eventet. De er desuden underlagt samme ansvarsvilkår som voksne.

 

Ankomst

Medbring 1x billet pr. købt cykel, da denne scannes ved informationen. Det er derfor vigtigt, at I henvender jer i informationen ved ankomst til hallen - følg skiltene op ad trinene ved indgangen.

 

Bagageopbevaring

Har du bagage med, kan det opbevares sikkert i samme lokale som informationen. Området er bemandet under hele arrangementet.

 

Omklædning

Vi har åbnet hele hallen, hvilket inkludere omklædningsrum for damer og herre med adgang til et varmt bad. Derudover holder svømmehallen åbent, så du kan tage en forfriskende dukkert efter cykelturen.

 

Ophold under arrangementet

Der er rig mulighed for at opholde sig både i hallen og i mere rolige omgivelser. Der er borde og stole samt tribuner i hallen, og derudover er der ligeledes opholdsrum væk fra musikken.

 

Mad og drikke

Under hele arrangementet tilbyder vi et bredt udvalg af retter og mindre forfriskninger, der kan stille enhver lyst. Hold øje med vores sociale medier for opdateringer om udvalget.

 

Parkering

Der kan parkeres frit i området omkring Bramming Kultur- & Fritidscenter.

 

Ansvar

Der er deltagelse på eget ansvar.

 

 

Cykel og klamper

 

Cykler

Vi tilbyder topmoderne indendørscykler sponsoreret af Fitness Engros:

  • Body Bike Smart Plus

  • Body Bike Phantom

 Modellerne kan ændre sig fra år til år.

 

Klampetyper

Cyklerne kan benyttes med følgende klamper:
 

  • Look Delta

  • SPD (Small Platform Design)

 

Fodtøj

Vi anbefaler, at du som deltager medbringer egne cykelsko og klamper. Skulle du ikke have det, tilbyder vi et begrænset udlån af cykelsko i informationen. 

Vi tilbyder desværre ikke beslag til almindelige sko, kondisko eller lignende.